Ég skrifaði þennan stíl í skólanum um daginn. Hann er á dönsku en hugsanlega eru einhverjir sem geta lesið þetta þrátt fyrir það.
Månedens opgave
Oktober 2007
Landet Surina
Erlingur Þór Hafdal
6. klasse
Der var engang en dreng, der hed Eddie, han havde en bror der hed Martin. Drengene boede inde i en storby i England. Eddie var stor af sin alder, havde mørkebrunt hår og blå øjne. Martin derimod var lys af udsende og havde øjne grønne som æbler. Drengenes bedste veninde hed Susie. Hun var en rødhåret skønhed. Børnenens forældre havde bestemt at sende dem ud på landet i sommerferien, fordi de mente at børnene havde godt af den friske luft uden for byen. Brødrene og deres veninde drog derfor afsted til en doktor der hed Lucius Kirke. Kirke boede ude på landet i en stor villa. Når de kom hjem til Kirke spurgte Martin, som var ældst, hvor de skulle sove. Hr. Kirke sagde ”inde i gæsteværelset, kom nu, så skal jeg vise jer det.” Da de kom ind lød der en mørk stemme. Kirke sagde ”der er fare på færde, kom ind, hurtig, ind at stå på tæppet og sig ngora mi lysyus, så vil I forsvinde.” Børnene sagde ”hvad med dig?” Kirke sagde ”jeg klarer mig nok.” Kirke blev skudt før børnene nåede at tage doktoren til tæppet. Tæppet havde magiske evner og fik børnene til at forsvinde. Lige pludseligt var de ude i en skov. Susie stod og græd, hun, sagde ”han er død, doktoren er død”, ”så ”sagde Martin” det skal nok gå.” ”Hvor er vi?” sagde Eddie. ”I landet Surina.” En talende bjørn, kom ud af en busk. Han så rigtig stærk ud. Han havde et ar i øjet og holdt en økse. ”Jeg hedder Mutron” sagde bjørnen ”og I små børn er ikke velkomne her, min herre siger at I er en skændsel for Surina. Min herre Murock tåler ikke mennesker.” Før han rammer Eddie med øksen sagde en stor mørk, blid stemme ”stop.” Mutron sagde” forsvind det kommer ikke dig ved.” Da skikkelsen kom ud af mørket, var det en løve med vinger og med et løvehoved. Murton sagde ”forsvind Rolan.” Murton svingede med øsken. Det prægtige væsen dukkede sig og spændte ben for bjørnen. Murton brølede ”du har en time til at løbe væk, ”før jeg sender en hær efter dig.” Murton sagde ”det er slut, Murock vil snart sende en hær på million krigere. Det bliver din undergang Rolan.” Rolan brølede så meget at træerne blæste om kuld. Bjørnen løb hylende væk. ”Undskyld mig, hvad er du for en?” sagde Susie. Rolan svarede ”jeg er en bron(et væsen der er kun 40 tilbage af dem de er nogle væsner der har vinger og har en løve krop) og hvad hedder I så om jeg må spørge?” ”Jeg hedder Susie og de andre hedder Martin og Eddie” sagde Susie. ”Godt i må hellere følge efter mig, ellers farer I vild i denne skov og bliver fanget af trolde eller andre monstre.” Undskyld mig, men hvem er den bjørn?” sagde Martin. ”Murton er ikke en bjørn men en kæmpebjørn. Hans mor var en bjørn og hans far var en kæmpe” forklarede Rolan.” ad” Susie sagde Rolan grinede. Han forsatte ”Murton har solgt sin sjæl til Murock lige som en million andre dyr, dværge, kæmper og andre racer.” ”Hvem er Murock?” sagde Eddie. Rolan forklarede ”Murock er det onde selv og desværre er han min bror. Han er en drage. Mennesket gav ham stemmen, løven klogheden og dragen gav ham ondskaben”. ”Hvem er du”, sagde Susie? Inden Rolan nåede at svare kom der en kenutaruer galoperende. Han sagde ”min konge, jeg har dårlig nyt”. ”Hvad er det Soren” sagde Rolan ” Frok og hans 50 mænd blev overfaldet. Ingen overlevede” sagde Soran. Rolan brølede af raseri ”Min bror er gået over stregen, hvis han vil have krig får han krig” sagde han. Martin sagde ”er du konge?”. ”Ja” svarede Rolan, ”I er de udvalgte og jeres mission er at kæmpe for fred i Surina”.
Langt væk fra børnene og Rolan, gik Murton ind i et stort, mørkt slot. Porten lukkede sig. Da Murton kom længere ind i slottet, kom et dragelignende skikkelse hen imod ham. Murton sagde” Murock min herre, der er mennesker i Surina”. Murock sagde med en mørk, dyster stemme ”jeg håber at du fik slagtet dem alle sammen.” Murton sagde stille ”nej”. Murock gik lidt og sagde med en høj stemme. ”Dit fjols, du kommer her og svigter mig. Din ynkelige sjæl, er ikke nyttig mere, du er fri. Dø så”. Murock trak et stort savtakket sværd. og gennemborede Murton i maven. Murton skreg af smerte og faldt om. ”Brom” råbte Murock. ”Ja min herre” sagde Brom. En minotaurer, et menneske med tyrhoved, kom hen til Murock. Murock sagde ”jeg vil have krig og Brom jeg får Rolan, ingen får ham, kun mig” sagde Murock. ”Javel herre” sagde Brom. Rolan er bekymret, fordi han har mistet for mange mænd. Efter nogle dage begynder krigen mod Murock og hans hær. Rolan tænkte meget på, om det gode i Surina var ved at tabe til det onde. Hvis Murock smadrede Surina var alt håb ude. Eddie, Martin og Susie trænede med sværd og bue. Eddie sagde “hvorfor skal vi I krig?” Martin var ikke indstillet på at drage i krig, han var bange for, at de alle sammen vil omkomme og foreslog at de skulle tage hjem. “Det kan du godt glemme, mig og Eddie bliver og kæmper” sagde Susie. “Rolan er ikke bange for at tabe, alle kigger på ham. Han står der, kigger på landet og ser stolt ud” fortsatte hun. Rolan kom hen til dem og sagde “I skal i seng, i ser udmattet ud”. Børnene ville ikke i seng, men Rolan var ikke til at rokke. Han råbte vredt. “Gå nu bare i seng, I kan ikke sove trygt længe.” I et stykke tid så børnene bange ud, og tænkte på hvad han mente med det.
Efter tre dage befandt de sig ved en slette, og krigen var brudt ud. Små pindsvin med vinger skød med pigge på fjenden. Susie skød med sin bue, og ramte en dværg. Hun løb og tog sine dolke frem, svingede med dem og stak begge dolke i en trold. Trolden skreg, den var ikke helt død og prøvede at slå Susie ned. I det øjeblik, som trolden skal til at hugge med sit spyd, kom Rolan og skubbede den væk. Med sine mægtige kløer kradser Rolan i ansigtet på trolden. Trolden brølede og huggede til ham med sin økse. Rolan råber “Susie løb.” Susie ser hvor Soran hugger en trold ned med et stort sværd. En minotaurer huggede med sin økse. Soran tog øksen og vendte den og ramte minutauren i maven. Tre dværge og en kentaurer angreb Murock. Murock huggede med sit sværd mod dværgene, og de blev kappet midt over. Kentauren huggede med sit sværd, men Murock stak sværdet igennem ham. Murock sagde stille ” Hvor ynkeligt.” Han så at en anden kentaurer løb hen til ham. Igen tog han sit sværd og svingede med det og halshuggede kentauren. Eddie kæmpede sig igennem en flok dværge. Han råbte “afskyelige små fede bæster.” Han så Susie kæmpe mod en dværg og bag ved hende var Brom. Susie kiggede bag sig, hun så bange på ham. Brom havde en stor økse. Eddie løb alt hvad han kunne hen til hende, men hun blev slået i hovedet. Eddie råbte “du rører hende ikke.” Brom svingede sin økse mod Eddie. Han blev ramt i maven. Eddie skreg af smerte, men tog sin kniv og skar hånden af Brom. Brom kastede ham væk i raseri og sagde til ham, “det her skulle du ikke havde gjort, du får en smertefuld død.” Brom ramte Eddie lige i maven med et spyd. Eddie var næsten død. Susie tog et sværd fra en død minutaruer og gennemborede Brom. Han tog fat i sværdet, men Susie tog det ud og huggede hovedet af ham. “Eddie” sagde Susie. Eddie sagde med en hviskende stemme” vind krigen for mig” Eddie havde trukket sit sidste åndedræt. Susie begyndte at græde. Martin kom løbende hen til hende. “Nej” sagde Martin og græd. “Susie, jeg kan ikke fatte at han er død ligesom doktoren.” Murock der stod bag ved dem sagde, “hvor er det trist den lille udvalgte er død, men han bliver ikke alene så længe i dødsriget.” “Dit bæst” sagde Susie. Inden hun kunne nå at slå Murock, slog han hende så hårdt, at hun blev kastet 6 meter væk. Martin drog sit sværd og ramte Murock i benet. Murock ramte Martin i begge ben. Murock grinede en ond latter “dit fjols, du kan ikke besjere mig, nu skal du dø” men før han stak sværdet i Martin hørte han et brøl. Rolan sprang på ham og Murock tabte sit sværd. Murock sagde, “dit fjols Surina er så godt som mit.” ”Nej, ikke før alle mine mænd er døde og når vi har miste håbet” sagde Rolan. Murock sparkede Rolan væk. En dværg angreb Rolan, men Rolan bed dværgen og svingede den væk. Murock blevet slået omkuld af Rolan og ramte to dværge. Murock greb sværdet, og stak det I Rolan. Han blev kastet 7 meter væk. Susie så det hele, og løb hen til dem. Hun kastede sine to knive i Murock som brølede. Han vendte sig om og.sagde, ”din lille tøs” han kastede en af knivene i hende. Kniven ramte hende i benet. Morock hoppede hen til hende. Han slog hende bevidstløs. Martin råbte, ”nej” han tog sit sværd og fægtede mod Morock som sagde, ”det er slut mennskesøn, håbet er væk.” Martin råbte ”aldrig” og huggede armen af Murock og stak sværdet igennem ham.”Jeg, den mægtige Murock har tabt. Nej det kan jeg ikke ” råbte Murock, og han svingede sværdet mod Martin. Martin dukkede sig. Murock skubbede Martin, så at han faldt på jorden. Rolan skubbede Morock væk. Han krasede med sine kløer i ansigtet på Murock. Han skuppede Rolan væk, men Rolan tog et sværd i munden, og kastede det lige i hjertet på Murock. Murock sagde ”nej” og faldt død om. Martin gik hen til Susie ”er du okay ?” spurgte han. Susie sagde ”ja” og kyssede ham på munden. Børnene kiggede efter Rolan, og så at han lå og blødte meget. De skyndte sig hen til ham. Rolan sagde, ”Susie og Martin, I skal være min arvtagere, må I regere indtil stjernerne falder ned fra himlen. Må jerers kærlighed dø sammen med jer” Rolans store hjerte holdte op med at slå. Det larmende åndedræt var væk. Susie begyndte at græde. Soran kiggede ned i jorden, det gjorde resten af de andre krigere også. Martin var ked af det, en tåre dryppede ned af hans kind. Soran kiggede op igen og sagde højt, ”Hil kong Martin, hil dronning Susie.” Alle krigerne begyndte at råbe ”hil kong Martin, hil dronning Susie.”
SLUT .
